Indsamling til: Formand Gert Eriksens mindepokal
21. jul. 2020  Kl. 21:40:57  af: Søren Christensen




Formand Gert Eriksens mindepokal

Til ære for Gert oprettes en mindepokal som uddeles hvert år ved standernedtagning til en person, der i årets løb har gjort en ekstraordinær frivillig indsats for Yachtklubben Furesøen.

Gert har gennem sine år i Yachtklubben Furesøen udført et omfattende arbejde for klubben og specielt i sine sidste ti år som formand for klubben. Gert brugte al sin fritid og ferier på at arbejde utrætteligt for klubben og for at skaffe penge til både eller aktiviteter til gavn for andre. Gert var en helt igennem uselvisk person, der satte en ære i at yde sit absolut bedste og ikke gik på kompromis for den hurtige og lette løsning.

Hvis nogen skulle have lyst til at ære Gert ved at bidrage til mindepokalen som et alternativ til blomster ved bisættelsen eller i tillæg til, bedes I i første omgang – indtil vi har etableret en formel løsning – indbetale bidragene til Tine Vindeløvs MobilePay  tlf 93873460. Mærk venligst alle bidrag med ”Gert” hvis det er fra afsenderen eller ”Gert, Navn på giver”, hvis det er fra andre end mobilafsenderen.

Informationer om mindepokalen

Modtageren af ”Formand Gert Eriksens mindepokal” udvælges af den siddende formand, kasserer og Ilene Eriksen, så længe hun må ønske dette. Kandidater til pokalen kan indstilles til udvælgelseskomiteen.

Skulle der indsamles flere penge end til pokalen, vil de resterende penge indgå som et legat, der uddeles så længe det er muligt til årets mindepokal modtager.

Skulle du have spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Tine på ovenstående mobilnummer.

Vi takker for alle bidrag

Ære være Gerts minde!



   E-mail Nyheden


  NYHEDER
» 05. jan. 2021 YF Ungdom Aktiviteter Januar 2021
» 04. jan. 2021 Yachtklubbens nye formand
» 04. jan. 2021 Modtager af Gert Eriksens mindepokal 2020
» 06. dec. 2020 Slut på sæsonen
» 13. okt. 2020 Gert Eriksens mindepokal - Indstilling af kandidater
» 09. okt. 2020 YF Ungdom Aktiviteter Oktober-December 2020
» 16. sep. 2020 YF Ungdom aflyser al træning itv
» 29. aug. 2020 Furesømesterskab 2020
» 26. jul. 2020 Et farvel med 3 kanonskud til en savnet ildsjæl og formand
» 21. jul. 2020 Indsamling til: Formand Gert Eriksens mindepokal
Side 1 af 86

Share |