Formand Gert Eriksens Mindepokal
En hjertelig tak og tid til indstilling af kandidater:
Siden Gerts alt for tidlige død har vi indsamlet til en mindepokal i Gerts navn til uddeling hvert år ved standernedtagning som anerkendelse til en person, der i årets løb har gjort en ekstraordinær frivillig indsats for Yachtklubben Furesøen eller dens medlemmer.
Indsamlingen er gået over al forventning og der er nu indsamlet 15.150kr, de 64 donorer, både sejlere, venner, familie og sejlerorganisationer, skal have en hjertelig tak!
Det er nu tid til at indstille kandidater til den første uddeling af Formand Gerts Eriksens Mindepokal til uddeling ved standernedtagningen den 24. oktober 2020.
Hvem syntes du har gjort en ekstraordinær frivillig indsats for Yachtklubben Furesøen det sidste år og gør sig fortjent til mindepokalen og de medfølgende 750kr?
Medlemmer kan indstille kandidater til mindepokalen, mens både sejlere og sejlerforældre i YF samt venner af YF, kan modtage mindepokalen.
Kandidaters navne og begrundelse for hvorfor de skal modtage mindepokalen, skal sendes til Gertsminde@yachtklubben.dk, senest den 17.oktober 2020.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Tine Vindeløv, tlf 93873460.
Mindepokaludvalget (YFs formand, Kasserer og Ilene) vil herefter vurdere de indkomne kandidater og udvælge årets modtager.
Det er stadig muligt at give et bidrag til mindepokalen ved at sende bidraget til Tine Vindeløvs MobilePay tlf 93873460. Mærk venligst alle bidrag med ”Gert” hvis det er fra afsenderen eller ”Gert, Navn på giver”, hvis det er fra andre end mobilafsenderen. |