<< Tilbage

   
 
 
Jollerne

Yachtklubben Furesøen stiller som en af de få klubber i landet klubjoller til rådighed for samtlige ungdomssejlere – for tiden helt nye kapsejladsjoller til vore bedste sejlere, relativt nye joller til vore sejlere på vej og en blanding af gamle og nye joller til nybegynderne. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi har nogle velvillige sponsorer, og det kan kun fortsætte, hvis vi – sejlere og forældre - behandler og vedligeholder klubbens joller ordentligt.

 

At få stillet en jolle til rådighed af klubben indebærer således, at man påtager sig ansvaret for den, passer på den, reparerer den, hvis den skulle få en skade eller miste et bindsel, og afleverer den i mindst samme stand, som man modtog den. Det er altså et sejler- og sejlerforældreansvar at sikre jollerne løbende.

 

Optiforældre har gennem vinteren gennemgået og repareret alle optimistjoller og -rigge, så alle 40 joller i dag er i orden og sejlklare. Men jollerne skal til stadighed holdes i orden, rengøres og poleres, ligesom sejlere og forældre skal gøre sig fortrolige med grejets opbevaring og udlån.

 

Optiudvalget fordeler sammen med vores trænere klubbens 40 optimistjoller blandt sejlerne.

  




 Kristoffer, DEN 7793 i Hundige

Tilbage til YF ungdom her