Yachtklubben Furesøen

 


Du kan blive medlem ved at oprette dig på vores medlemsside, som du er kommet til her. Tilmelding til holdtræning sker under tilmelding og hvis du starter der, vil du automatisk blive sendt videre til "Opret profil". For ca. 90 procent af holdene kræver det at du er medlem og har betalt kontingent.

Start med at klikke på "Opret profil", som du finder oppe i bjælken til højre, hvor der åbnes en lille rullemenu. Derfra kommer du frem til et skærmbillede, hvor du kan registrere informationer om dig selv. Profilen gemmes ved at klikke på "Opret profil" nederst.
 
Under "rullemenu" vælges nu "Mine tilmeldinger" samt "Kontingent" i topbjælken.
 
Her vælger du type af medlemskab:
 

· Er du aktiv sejler under 15 år vælger du "Juniorkontingent"

· Er du aktiv sejler og minimum 15 år vælger du "Ungdomskontingent"

· Er du aktiv sejler og minimum 25 år vælger du "Seniorkontingent"

· Er du aktiv sejler og minimum 65 år vælger du "Pensionistkontingent" 

· Er du samboende med et andet medlem vælger du "Ægtefællekontingent"


Når du har valgt medlemstype klikker du på TILMELD, hvorved du bringes videre til betaling med betalingskort, i lighed med andre køb på internettet. Kontingentet dækker for et halvt års medlemskab.
 
Har du eventuelle spørgsmål til medlemsoprettelsen kan disse sendes til vores medlemsadministrator på:
 
                                      kontingent@yachtklubben.dk

Som medlem kan du mod depositum (450,-) få en klubnøgle, som giver adgang til vejbommen, klubhuset, mastegården, kranen etc.

 

Mulighederne som medlem afhænger af din egen kunnen og viden

Har du duelighedsbevis taget i sejlbåd kan du efter en kort introduktion benytte de klubejede både, husk dog at der altid skal være 2 medlemmer ombord i vores kølbåde ved sejlads.

Har du aldrig sejlet kan vi tilbyde undervisning til både børn og voksne.

Du kan også købe egen båd og leje en bådplads i klubben.

Når du bliver medlem af klubben bliver du også en slags medejer af klubben og dens faciliteter, som vi driver ved frivillig hjælp. Det betyder, at vi regner med at du som medlem sørger for at "feje for egen dør". Vi bliver også rigtigt glade, hvis du giver en hånd med, når der er brug for det, f.eks. til vores hus- og havnedage eller i forbindelse med vores ungdomsaktiviteter. 

Mulighederne i et medlemskab er mange:

- undervisning i sejlads for børn og voksne

- træning for øvede sejlere

- kapsejlads

- hyggesejlads

- klubaftener med foredrag og besøg

- grill og køkkenfaciliteter til dig og din familie

- sejlads i egen båd eller i klubbåde

- fælles arbejdsdage vedr. hus og havn

- svømning om vinteren

I løbet af året tilbydes mange former for aktiviteter f.eks.:

- træningslejre for ungdommen

- sct.hans aftener, skovture og lign. aktiviteter

- weekendlejre for ungdommen


 
Bemærk! Udmeldelse 
Du kan selvfølgelig også udmelde dig igen! Da vores opsætning vedr. kontingent er ret komplekst må vi imidlertid bede om, at du sender en mail om udmeldelse til vores mail: kontingent(snabel-a)yachtklubben.dk. Så vil du få tilbagemelding på din mail til os. 
 
 

Nyheder

Instagram

Loading